Tildelingen dækker perioden 1. september 2017 til 31. august 2018
I forbindelse med "Skiftedag" meddeler DPA-System først producentordningerne, hvilke indsamlingssteder, de har fået tildelt. Det er herefter producent-ordningernes ansvar at oplyse kommunerne om, hvilke transportører der vil betjene det enkelte indsamlingssted per fraktion.
Tildelingen offentliggøres samtidig her på DPA-Systems hjemmeside i form af Danmarks-kort, excell-ark, og kontaktoplysninger på de kollektive ordninger og deres operatører. Oversigterne angiver, hvilken producentordning og operatør der skal afhente elskrot og batterier på det enkelte i indsamlingssted i den pågældende kommune.
Tildelingen bliver ligeledes tilgængelig i en søgbar oversigt på hjemmesiden. Tildelingen for 2017 bliver uploaded i systemet d. 1. september.
Da der kan forekomme rettelser vil denne side løbende blive opdateret. De opdaterede informationer er også tilgængelige for kommunen via kommunens eget LOGIN hos DPA-System.
DPA-system opfordrer kommunerne til at opdatere kontaktinformationer, samt registreringer over indsamlingssteder og opsamlingsmateriel i forbindelse med skiftedag.
Læs i øvrigt baggrundsnotat:
Metode og kriterier for tildeling