Kategorispecifikke undtagelser

  • Glødepærer

Belysningsudstyr/lyskilder i form af glødepærer er undtaget, da produktypen er udfaset i Europa og ikke må produceres eller handles mere.

  • Store stationære industrielle værktøjer

Ved stationære industrielle værktøjer i stor skala skal forstås følgende: Maskiner eller systemer som ikke er påtænkt markedsført som én selvstændig enhed eller kommercielle enheder. Maskiner eller systemer bestående af en kombination af udstyr, systemer, færdige produkter og/eller komponenter, som hver især er designet til udelukkende industrielt brug, permanent monteret og installeret af professionelle på et givent sted, i et industrielt maskineri eller i en industriel bygning, til udførelse af en specifik opgave. Eksempler er platforme, transportsystemer til bagage i lufthavne, elevatorer.

  • Inficeret og implateret medicinsk udstyr

Udstyr i kategori 8: "Medicinsk udstyr" kan være omfattet af undtagelseskriteriet "Implanterede og inficerede produkter". Ved inficeret udstyr forstås; elektrisk eller elektronisk udstyr der er fremstillet til, at skulle ende som klinisk risikoaffald, og derfor henhører under farligt affald i affaldsbekendtgørelsen. Dette kan eksempelvis være pacemakere eller elektroder og sonder, der fungerer som engangsudstyr.

Sidst redigeret: 19. august 2014
DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1620 København V  |  Tel: (+45) 3915 5161  |  EAN:57900023059245924  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 29028842