Kollektive ordninger

En kollektiv ordning er en privat, kommerciel virksomhed, der mod vederlag tilbyder den enkelte producent at udføre nogle af de administrative og praktiske opgaver forbundet med producentansvaret. Det er dog stadig producenten selv, der har det overordnede ansvar.

Kollektive ordninger er virksomheder, der opererer på et marked med indbyrdes konkurrence. Ordningerne er organiseret forskelligt og har forskelligt fokus på virksomhedstyper (kunder) og typer af elektrisk udstyr.

En kollektiv ordning kan varetage størstedelen af de praktiske opgaver forbundet med producentansvaret for den enkelte producent:

  • Sørge for registreringen af producenten/importøren i DPA-Systems producentdatabase.
  • Afhente producentens tildelte mængde husholdningselskrot på kommunernes indsamlingspladser.
  • Stille et returlogistiksystem til rådighed for slutbrugere af erhvervsudstyr på vegne af producenten.
  • Sørge for godkendt miljøbehandling og afsætning af ressourcerne i elektronikaffaldet.
  • Indberette årlige markedsførte, tilbagetagne og behandlede mængder til DPA-System på vegne af producenten.
  • Stille økonomisk sikkerhed for fremtidige udgifter til transport og håndtering af elskrot, samt opnå indtægter ved genvinding af det udtjente udstyr.

Opret ny kollektiv ordning

Alle kan i princippet oprette en kollektiv ordning. Udover at følge bekendtgørelsens krav til producentordninger, skal en kollektiv ordning være registreret hos DPA-System med angivelse af navn, CVR-/VAT nummer, kontaktoplysninger og en hjemmesideadresse.

Sidst redigeret: 31. januar 2017
DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1620 København V  |  Tel: (+45) 3915 5161  |  EAN:57900023059245924  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 29028842