Andre omkostninger og indtægter

Producenter og importører med producentansvar har, ud over omkostninger til gebyrer og sikkerhedsstillelse, forskellige administrative opgaver og deraf følgende omkostninger i forbindelse med håndteringen af elektriske og elektroniske produkter.

Andre kan omkostninger opstå som følge af:

• Krav til mærkning af produkterne

• Information til brugere og oparbejdere

• Medlemskab af kollektive ordninger

• Under visse forudsætninger revisorpåtegning af de markedsførte mængder

Indtægter

Stigende priser og knaphed på råstoffer og materialeressourcer har gjort det attraktivt at udvikle og anvende løsninger, der effektiviserer genanvendelsen af materialer og/eller erstatter udvindingen nye råstoffer. Derfor er der både indtjenings- og markedsmuligheder for virksomheder, som indgår aftaler om leverancer af udtjent elektrisk udstyr til genvindingsindustrien med henblik på udvinding af nye ressourcer.

Hvad angår udtjent elektrisk og elektronisk udstyr, har markedspriserne på de genanvendelige materialer, som den type udstyr indeholder, for længst overhalet omkostningerne ved affaldshåndteringen. Der er således positiv værdi i denne type udstyr - også når det er udtjent.

Sidst redigeret: 17. november 2014
DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1620 København V  |  Tel: (+45) 3915 5161  |  EAN:57900023059245924  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 29028842