Private forbrugere

Det er ikke lovligt at markedsføre elektrisk udstyr, som ingen har taget producentansvaret for.

Som privat forbruger kan man selv undersøge, om en producent/importør har taget det lovpligtige producentansvar for et givent elektrisk produkt. Dels skal man kigge efter den lovpligtige mærkning med den overkrydsede skraldespand, dels kan man i søgefeltet i øverste højre hjørne søge på mærke eller virksomhedsnavn i det nationale producentregister.

Hvordan kan private forbrugere mindske mængden af elskrot?

Forbrugere kan bidrage til at mindske mængden af elektrisk og elektronisk skrot ved at:

  • købe færre produkter
  • købe produkter med længere levetid, dvs. produkter der kan opgraderes og repareres
  • foretage mindre hyppige udskiftninger af udstyr som stadig er funktionsdygtigt.

Forbrugere kan desuden vælge at købe miljøvenlige produkter fx uden bromerede flammehæmmere.

Hvordan skiller private forbrugere sig af med gamle el produkter?

Miljøstyrelsen omtaler på deres hjemmeside forskellige muligheder for private forbrugere, der skal af med elektrisk udstyr. Det er bl.a. muligt at:

  • aflevere til kommunal ordning, fx. genbrugsplads
  • aflevere hos forhandleren, såfremt denne ønsker at tage i mod dette.
  • aflevere til velgørende organisation, så produktet bliver direkte genbrugt.
  • aflevere via internettet på fx. storskrald.dk
Sidst redigeret: 15. april 2014

Mere information

Den overkrydsede skraldespand - piktogram til mærkning af produkter.

 

Mærkning af elektrisk udstyr

Miljøstyrelsens information til private forbrugere der skal af med gammelt el udstyr

DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1620 København V  |  Tel: (+45) 3915 5161  |  EAN:57900023059245924  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 29028842