Om DPA-System

DPA-System er en forkortelse af Dansk Producentansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver som er forbundet med miljølovgivningens regler om producentansvar for affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og udtjente biler.

Producentsansvaret betyder, at producenter og importører af elektrisk udstyr, batterier og biler skal organisere og finansiere tilbagetagelse og håndtering af produkterne, når disse er udtjente, samt indberette oplysninger til et centralt producentregister hos DPA-System.

DPA-systems formål er at oprette og drive et producentregister samt udforme og administrere en enkel og konkurrenceneutral producentansvarsordning for de berørte markedsaktører.

Miljøhensyn

Reglerne om producentsansvar er begrundet i miljøhensyn og har til formål at begrænse mængden af affald fra udtjente elektriske og elektroniske produkter, batterier og biler.

Målet er på den ene side at tilskynde producenterne til at fremstille mere miljøvenlige produkter og på den anden side at øge genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse af ressourcerne.

Sidst redigeret: 03. august 2016
DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1620 København V  |  Tel: (+45) 3915 5161  |  EAN:5790002305924  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 29028842