Tilknyt kollektiv ordning

Virksomheder som har valgt at varetage deres producentansvar individuelt og som har markedsført husholdningslignende elektronik eller bærbare batterier i en vis mængde, kan ligesom kollektivt organiserede virksomheder tildeles tilbagetagningspligt fra kommunale indsamlingssteder.

Det betyder, at den markedsførte mængde er af en sådan størrelse, at virksomheden i en periode på 12 måneder skal opfylde tilbagetagningspligten ved at afhente en given fraktion elektronikaffald eller bærbare batterier indenfor et geografisk tildelt område.

DPA varsler tildeling

Så snart DPA ved beregning af tildelingen kan se, at individuelt registrerede virksomheder kan tildeles indsamlingspligt i en kommune varsles den pågældende virksomhed om dette.

Opgaven med at indsamle og miljøbehandle udtjent elektronik eller bærbare batterier er en administrativ, logistisk og kommunikationsmæssig tung opgave. Derfor vælger de fleste virksomheder, at tilmelde sig en kollektiv ordning.

En kollektiv ordning fungerer som et tilbud til den enkelte producent om at løfte bl.a. tilbagetagningspligten mod betaling. Da der er indtægter forbundet med genvindingen af elektronikaffald, kan det anbefales, at producenten indgår i en forhandling med de kollektive ordninger, når der skal aftales et eventuelt medlemskab.

Den endelige tildeling offentliggøres 1. juni, hvorfor tildelte virksomheder skal have afklaret deres organisering af tilbagetagningspligten inden da.

Sidst redigeret: 12. maj 2021

Se kollektive ordninger i Danmark her


Sådan tilknyttes en kollektiv ordning:

Når virksomheden har valgt, en kollektiv ordning skabes relationen i producentansvars-registret på følgende måde:

  1. LOGIN på dpa-system.dk.

  2. Vælg menupunkt: ”Kategorivalg og indberetning” og ”Kollektive Ordninger”

  3. Ud fra hver kategori  vælges den kollektive ordning i down-listen. Tryk Gem

Den kollektive ordning modtager nu en anmodning som de kan acceptere. Den officielle tilknytning til en kollektiv ordning er hermed etableret.


DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1620 København V  |  Tel: (+45) 3915 5161  |  EAN:5790002305924  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 29028842