Produkter

Alle batterier der markedsføres for første gang indenfor EU efter den 26. september 2008 er omfattet af reglerne om producentansvar for batterier.

Batterier der er "overdraget eller stillet til rådighed" for kunder inden 26. september 2008 anses for markedsført før producentansvaret trådte i kraft og er således ikke omfattet af de nye regler.

I bestemmelserne skelnes der mellem bærbare batterier, industribatterier og bilbatterier.

I batteribekendtgørelsens §3 er batterier og akkumulatorer defineret som:

"Enhver elektrisk eller elektronisk energikilde, som dannes ved direkte omdannelse af kemisk energi, og som består af en eller flere primære battericeller, der ikke kan genoplades, eller af en ellere flere sekundære batterierceller, der kan genoplades".


Alle batterier og akkumulatorer er som udgangspunkt omfattet af producentansvaret, dog findes der få undtagelser. Der er ligeledes regler for, hvordan de forskellige batterier skal kategoriseres i forbindelse med registrering, ligesom der findes regler for krav til mærkning af batterierne. Dette kan du læse mere om på de følgende sider.

Sidst redigeret: 21. december 2010
DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1620 København V  |  Tel: (+45) 3915 5161  |  EAN:57900023059245924  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 29028842