Registrering

Registrering af ny producent

Producenter og importører som har producentansvar skal registrere sig i DPA-Systems producentregister med nærmere oplysninger om bl.a. stamdata, produktkategorier og markedsførte mængder i kg.

Registrering skal foretages elektronisk på DPA-Systems hjemmeside.

Producenter og importører af bærbare batterier skal dog registreres via Erhvervsstyrelsen, da indberetningen skal foretages til SKAT, hvorefter DPA-System modtager data derfra.

Registrering for tidligere år

Registreringspligten for batterier og akkumulatorer trådte i kraft i 2009. For producenter og importører som har markedsført registreringspligtigt udstyr gælder registreringspligten således for udstyr markedsført fra 2009 og fremadrettet.

Skulle en producent eller importør have markedsført registreringspligtige produkter i ovennævnte tidsrum, uden at dette er registreret hos DPA-System, har virksomheden pligt til at registrere produkter også for tidligere år.

Registrering af producent i kollektiv ordning

Producenten og importøren kan vælge at overdrage opgaven med registrering i producentregistret til en kollektiv ordning. I dette tilfælde sørger den kollektive ordning for registreringen. Registreringen for bærbare batterier hos Erhvervsstyrelsen skal dog fortages af producenten selv.

Sidst redigeret: 17. oktober 2017

Mere information:

 Bærbare batterier: Registrering hos SKAT via virk.dk

Markedsføring:
Overdragelse eller tilrådighedsstillelse mod
eller uden vederlag, herunder leasing.

Definition af vægt i forbindelse med registrering af markedsførte mængder: 

Vægten opgøres altid i hele kg, som vægten af hele produktet (færdigvaren) i den form den markedsføres til køberen, ekskl. transportemballage, brugsanvisninger og manualer.

Hvis batteriet er indbygget i andet elektrisk udstyr opgøres kun vægten af batteriet. For de batterier som indeholder væske (elektrolyt) opgøres vægten inkl. væske.

Vejledning til registrering og indberetning DPA-System
DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1620 København V  |  Tel: (+45) 3915 5161  |  EAN:5790002305924  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 29028842