Økonomi

Producenter og importører af batterier og akkumulatorer i Danmark har producentansvar og er dermed forpligtet til at registrere sig i producentregistret hos DPA-System. Ved producent eller importør forstås enhver i Danmark, som i første led markedsfører batterier eller akkumulatorer, herunder også hvis de er indbygget i udstyr eller køretøjer i Danmark.

Med registreringen - og dermed producentansvaret - følger bl.a. nogle omkostninger, som er beskrevet nærmere på de følgende sider.

Gebyrer til DPA-System

Alle registrerede producenter og importører skal betale et gebyr til DPA-System. Gebyret består af et registreringsgebyr, et gebyr for administration af tildelingsordningen (hvis man markedsfører bærbare batterier) og et gebyr for andre administrative opgaver.

Betalingsforpligtelse til SKAT

Alle producenter og importører opkræves en betaling for den markedsførte mængde af bærbare batterier og akkumulatorer. Betalingen som opkræves af SKAT skal dække omkostningerne ved kommunernes indsamling af batterier.

Andre omkostninger

Ifølge producentansvaret skal producenter og importører mærke deres udstyr og informere brugere og oparbejdere af udstyret om korrekt bortskaffelse af de udtjente batterier og akkumulatorer. Derudover indeholder producentansvaret en pligt til at afhente udtjente batterier og akkumualtorer og at sørge for, at disse bliver oparbejdet miljømæssigt korrekt.

Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer har desuden pligt til at afholde offentlige oplysningskampagner -  størrelse og hyppighed afhænger af mængden af markedsførte batterier.

Pligterne under producentansvaret indeholder således forskellige administrative opgaver og omkostninger.

Sidst redigeret: 18. februar 2010
DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1780 København V  |  Tel: (+45) 3915 5161  |  EAN:57900023059245924  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 2902 8842