Registrering og indberetning
Søg i registre

Hvilke pligter?

Producenter/importører med producentansvar for elektrisk og elektroniskudstyr, der bliver markedsført i Danmark, har i henhold til lovgivningen en række pligter der skal opfyldes. Det gælder mærkning, registrering, tilbagetagning, behandling, information, finansiering og oplysning.    

Pligter under producentansvaret:

  • Mærkning -  at mærke udstyret med piktogram med overkrydset skraldespand.
  • Registrering - at lade sig registrere i DPA-Systems producentregister med nærmere oplysninger om bl.a. produktkategorier og slutbrugere.
  • Tilbagetagning - at indsamle husholdningslignende elskrot, herunder at afhente elskrot fra husholdninger på de kommunale genbrugspladser efter nærmere anvisning fra DPA-System.
  • Tilbagetagning - at indsamle erhvervslignende elskrot fra erhverv eller indgå aftale med kunderne om ansvarsoverdragelse af skrothåndteringsforpligtelsen.
  • Behandling - at sørge for at afhentet elskrot bliver miljøbehandlet og genanvendt af en miljøgodkendt oparbejder.
  • Information - at informere oparbejdere om korrekt genbrug og behandling af udstyret.
  • Finansiering - at afholde udgifter til transport og miljøbehandling af elskrot.
  • Finansiering - at stille økonomisk sikkerhed for fremtidige udgifter til transport og håndtering af elskrot fra husholdninger.
  • Oplysning - at indberette mængdeoplysninger til DPA-System om markedsført udstyr og indsamlet og behandlet elskrot.

Ovenstående pligter kan varetages af producenten eller importøren selv (individuelt ansvar) eller producenten/importøren kan vælge at lade en producent ordning udføre opgaverne på vegne af producenterne. Dette kaldes kollektive ordninger.

Sidst redigeret: 25. oktober 2011
DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1780 København V  |  Tel: (+45) 3377 9191  |  Fax: (+45) 3377 9100  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 2902 8842