Spring til indhold
Forside

Om os - DPA og Datacenter for cirkulær økonomi

I Dansk Producentansvar (DPA) administrerer vi reglerne om producentansvar for elektrisk udstyr, batterier og biler, samt skrotning af biler i Danmark. Fra 2024 bliver også emballage og visse produkter af engangsplast administreret og varetaget gennem vores digitale og lovpligtige selvbetjeningsløsninger. Vi vejleder, lagrer, analyserer data og stiller disse til rådighed for alle aktørgrupper, herunder miljømyndighederne i Danmark og EU-Kommissionen.

DPA publikation

Vores årsrapport 2022

Dette er vores beretning og årsregnskab for året 2022, hvor fokus har været på de nye producentansvar for engangsplast og ikke mindst emballage. Årsregnskab og gebyrstruktur er faste indlæg hvert år.

Årsrapport 2022

Nationalregistret for producentansvar i Danmark

Vi er en selvejende, non-profit organisation, som er oprettet i medfør af Miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriet har delegeret en række opgaver til os, herunder general vejledning om producentansvarets regler og myndighedsbeføjelse til at træffe afgørelse om, hvorvidt I som virksomhed er omfattet af producentansvar, samt om der kan udbetales skrotningsgodtgørelse på din bil.

Det betyder, at det er via os eller vores systemer:

  • I som virksomhed skal foretage en registrering, hvis I lovligt vil sælge jeres produkter.
  • Du kan skrotte din bil og samtidig få en skrotpræmie.
  • I som kommune skal bestille opsamlingsmateriel til udtjent elektronik og batterier på jeres genbrugspladser.
  • Du, som miljømyndighed, studerende eller journalist kan få statistisk information og viden om opnåelse af gældende miljømål.
  • I alle får vejledning og information, hvis I ønsker at vide mere om miljølovgivningen, producentansvaret og den cirkulære økonomi.

Helt konkret er vi den organisation, som udvikler og driver IT-systemer til at modtage og behandle data, herunder bibringe viden til at understøtte vejen mod en bæredygtig og cirkulær ressourceøkonomi.

Organisation

Vores øverste ledelse består af en bestyrelse med 8 medlemmer, som er udpeget af Miljøministeren efter indstilling fra 7 brancheforeninger. Formanden for bestyrelsen er alene udpeget af Miljøministeren.

DPAs bestyrelse 2024

    • Ole Sohn, (Formand)
    • Karin Klitgaard, Underdirektør, DI, (Næstformand)

Bestyrelsesmedlemmer

  • Frederik Erik Preben Madsen, Direktør, Batteriforeningen
  • Henrik Egede Rasmussen, Direktør, APPLiA Danmark
  • Henrik Hyltoft, Markedsdirektør, Dansk Erhverv
  • Mads Rørvig, Adm. direktør, De Danske Bilimportører
  • Thomas Hestbæk, Direktør, FABA
  • Vibeke Myrtue Jensen, Seniorrådgiver inden for miljø og transport, Forbrugerrådet Tænk

Den daglige ledelse af DPA varetages af direktør Johnny Bøwig, som er ansat af bestyrelsen.

Digitalt Udbetalingssystem for Skrotningsgodtgørelse (DUS)

DPAs bestyrelse nedsatte  i 2016 et Advisory Board (AB) for biler med direkte reference til bestyrelsesformanden. Advisory Board skal  rådgive, overvåge 0g kontrollere DUS og producentansvaret for biler med det formål at sikre en fortsat positiv udvikling og effektiv administration af godtgørelsesordningen.

Advisory Board for Biler består af:

  • Ole Sohn,  Formand og Bestyrelsesformand DPA
  • Adam Pade, Dansk Auto Genbrug
  • Benoni Munk, Munks Produkt
  • Casper Ziehm Mortensen, Forsikring & Forebyggelse
  • Dennis Lange, FDM
  • Jakob Kristensen, Stena Recycling
  • Karin Klitgaard, DI
  • Mads Rørvig, Danske Bilimportører

Johnny Bøwig, Direktør i DPA varetager sekretærrollen for AB for biler.

 

Implementering af producentansvar for Emballage

Ved årsskiftet 2023/2024 blev et Advisory Board (AB) for Emballage nedsat som et underudvalg til DPAs bestyrelse.  Formålet med AB for Emballage er at sikre vidensudveksling, herunder rådgive DPA’s bestyrelse og organisation i såvel strategiske som i praksisrelaterede spørgsmål vedrørende producentansvaret for Emballage. Medlemmerne af dette AB har direkte reference til DPAs bestyrelsesformand, som er født formand for AB.

Medlemmer af Advisory Board for Emballage:

  • Ole Sohn, Formand og Bestyrelsesformand, DPA
  • Andreas Hastrup Clemmensen, Chefkonsulent, Dansk Erhverv
  • Anne Friis, Indkøbschef, MultiLine
  • Dorte Plesner, Chef Kategori Excellence, COOP
  • Fannie Pramming, Kommunikationschef, McDonalds
  • Henrik Borg Kristensen, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
  • Iben Sohn, Fagleder for cirkulær økonomi, DI
  • Mikal Holt Jensen, Miljøchef, Horesta
  • Niels Jensen, Formand, DagSam
  • Steffen Zoëga Thorøe, Public Affairs Manager, Arla Foods amba
  • Trine Rubæk, Head of Business Development & Sustainability, Orkla

Johnny Bøwig, Direktør, og Susanne Yun Kragh fra DPA varetager facilitatorrollen.

I DPA har vi i henhold til Miljøbeskyttelsesloven fået tillagt en række kompetencer i relation til administration af reglerne om producentansvar, som er nærmere udmøntet i DPAs vedtægter og i Samarbejdsaftale mellem DPA og Miljøstyrelsen.

I tillæg hertil er der nedsat et Advisory Board i forbindelse med overdragelsen af Miljøordning for Biler (MfB) og administrationen af det Digitale Udbetalingssystem for Skrotningsgodtgørelse (DUS). Senest er et tilsvarende Advisory Board blevet etableret for emballage i forbindelse med implementering af producentansvaret for dette produktområde.

Mere information:

Vedtægter for DPA

Samarbejdsaftale mellem DPA og Miljøstyrelsen

Kommissorium for Advisory Board for Miljøordning for Biler (Mfb)

DPA agerer blandt mange forskellige aktører.

Aktørerne, der er berørt af reglerne om producentansvar, er på den ene side producenterne og importørerne, deres kollektive ordninger, deres forhandlere og forbrugerne og på den anden side  kommunerne, transportørerne og behandlerne af forbrugernes affald. Hver af disse aktører har nogle forpligtelser, som de, i henhold til lovgivningen, er pålagt at følge.

Se mere om de forskellige aktører her

 

I  DPA udgiver vi årligt en rapport, der beskriver vores aktiviteter i det forgangne år, samt følger op på de grundlæggende lovgivningsmæssige rammevilkår. Derudover beskrives omkostningsfordeling, gebyrstruktur og årsregnskabet i forbindelse med producentansvaret for elektrisk udstyr, batterier og biler, herunder administrationen af skrotningsgodtgørelsessystemet DUS.

Årsrapporterne påtegnes af DPAs ledelse/bestyrelse og intern revisor.

Alle årsrapporter kan fremsøges her

Læs seneste årsrapport

Ideen om producentansvar for udvalgte produktgrupper tager udspring i princippet om forureneren-betaler (polluter-pay-principle), som er det centrale element i EU’s første miljøhandlingsprogram.

Selve producentansvarsbegrebet som reguleringsværktøj er introduceret af en svensk professor i miljøøkonomi.  For mere end to årtier siden opfandt Thomas Lindhqvist, Lund Universitet, udtrykket udvidet producentansvar eller Extended Producer Responsibility (EPR).

EPR-målene var todelt:

For det første at tackle det voksende problem med stærkt stigende affaldsmængder og for det andet at stimulere miljøbevidst produktdesign og styring af forsyningskæden. På det tidspunkt definerede Lindhqvist EPR som en miljøstrategi, der gør producenter ansvarlige for deres produkter i hele deres livscyklus.

Producentansvaret medfører et skift af ansvar (administrativt, økonomisk eller fysisk) fra regeringer eller kommuner til producenter, samt en tilskyndelse af producenter til at tage miljøhensyn i betragtning under design- og fremstillingsfaser i produktudviklingen. EPR søger at opnå en reduktion i produkternes miljøpåvirkning i hele deres levetid fra produktion til udtjent levetid.

WEEE, BAT og ELV

I dag også bare benævnt Elektronik, Batterier og Biler. I EU er udvidet producentansvar obligatorisk inden for rammerne af WEEE-, batteri- og ELV-direktiverne, der har pålagt ansvaret for finansieringen af ​​indsamling, genbrug og ansvarlig bortskaffelse af WEEE, batterier, akkumulatorer og køretøjer på producenter.

Og emballage med mere

Emballagedirektivet påberåber sig også indirekte EPR -princippet ved at pålægge medlemsstaterne (MS) at træffe nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der oprettes systemer til indsamling og genanvendelse af emballageaffald. Yderligere affaldsstrømme, for hvilke producentansvarsorganisationer oftest er identificeret inden for EU, omfatter dæk, spildolie, papir og kort samt bygge- og nedrivningsaffald. En meget bredere vifte af affaldsstrømme er imidlertid omfattet af obligatoriske eller frivillige producentansvarssystemer i nogle medlemsstater, herunder: landbrugsplast, medicin og medicinsk affald, plastposer, fotokemikalier og kemikalier, aviser, kølemidler, pesticider og herbicider og lamper, pærer og armaturer.

Den ny æra kaldes Cirkulær økonomi

Se mere om Cirkulær økonomi

CVR nr.: DK29028842
EAN: 5790002305924

Bank: Danske Bank, Holmens Kanal 2, 1092 København K

Konto: 4183-3001879154
IBAN: DK7630003001879154
SWIFT: DABADKKK

Betalingsfrist 14. dage

 

Sagsbehandlingsgebyr for særlige administrative ydelser baseret på timeforbrug er 729 DKK/Time

Her ses udviklingen i gebyrsatserne for elektronik og batterier

Fra WEEE-System til DPA

Dansk Producentansvar (DPA) eller WEEE-System, som vi hed dengang, blev oprettet i 2005 i medfør af Miljøbeskyttelsesloven. Formålet var at udvikle, administrere og drive et nationalt og lovpligtigt register for producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til den EU-baserede miljølovgivning om producentansvar. Der findes ét lignende register i hver EU-medlemsstat.

Den 1. januar 2009 ændrede vi navn fra WEEE-System til Dansk Producentansvars System (DPA-System) da, at vi nu også fik ansvaret for at etablere og drive registerfunktion og administrative systemer i forbindelse med implementeringen af producentansvaret for batterier og akkumulatorer. Fra årsskiftet 2012/2013 fik vi overdraget producentansvaret for biler delvist (indberetning af importerede biler), og i helhed den 1. maj 2015, da vi fik overdraget driften af Miljøordning for Biler (MfB), som håndterede udbetaling af skrotningspræmie for biler og miljøbehandlingen af udtjente biler.

I november 2021 foretog vi i forbindelse med ny designprofil,  – hjemmeside og organisationsændring, et mindre navneskift og fjernede “-system” således, at vi i dag blot hedder Dansk Producentansvar, forkortet DPA.

Aktivitetsområderne – i kort form

Producentansvarslovgivningen er en EU-bestemt miljølovgivning, der pålægger producenter af elektroniske produkter, batterier og biler ansvaret for, at finansiere og organisere håndteringen af produkterne, når de er udtjente. Reglerne er begrundet i miljøhensyn, samt ønske om optimal og cirkulær ressourceudnyttelse af de materialer og stoffer, som findes i produktgrupperne.

WEEE er en forkortelse for ”Waste from Electrical and Electronic Equipment”, der anvendes i hele EU som en fælles betegnelse for producenternes ansvar for udvikling og markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr, herunder håndteringen af dette, når det er udtjent. Dette producentansvarsområde er reguleret ved bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af udtjent elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen).

BAT er den forkortelse, der anvendes som en fælles betegnelse for batterier og akkumulatorer og affald herfra. Dette producentansvarsområde er reguleret ved bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (Batteribekendtgørelsen).

ELV er en forkortelse af End-of- Life Vehicles og anvendes om udtjente biler og affald herfra. Dette producentansvarsområde er reguleret ved bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (Bilskrotbekendtgørelsen).

 

De overordnede principper for vores aktiviteter

Vores formål er på uafhængigt og konkurrenceneutralt grundlag at etablere, gennemføre og udvikle et effektivt system til håndtering af producentansvaret, herunder drive et lovpligtigt register til indsamling af data om aktører, samt mængder af markedsførte og udtjente produkter omfattet af producentansvaret. Herudover at varetage administrationen af godtgørelsesordningen for skrotning af biler, samt via digitalisering, at effektivisere denne administration.

Miljøministeriet har delegeret en række opgaver til DPA i medfør af Miljøbeskyttelsesloven. Som følge af, at vi udfører offentligretlige opgaver, er sekretariatet underlagt bestemmelserne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven. Da producentregistret og registrene for kommunale indsamlingssteder, samt skrotningsattester inden for godtgørelsesordningen både indeholder konkurrencefølsomme oplysninger  og personoplysninger er DPA endvidere underlagt Persondataloven.

Vi løser de delegerede og lovfastsatte opgaver for Miljøministeriet i overensstemmelse med lovgivningen på en måde som er enkel, ikke bureaukratisk og med færrest mulige omkostninger for producenterne. Tillige sikrer vi, at producentansvaret i praksis udmøntes både retfærdigt og konkurrenceneutralt for alle typer af producenter i henhold til forvaltningslovens bestemmelser om ligebehandling og oplysningspligt over for virksomhederne.

Alle administrative procedurer for producentansvarsområdet offentliggøres her på vores hjemmeside for at skabe maksimal gennemsigtighed i administrationen af producentansvaret.

 

Vores systemer

Producentansvarsregistret (PAR)

Det nationale producentansvarsregister for elektronik, biler og batterier kaldes i daglig tale PAR. Det er her I, som producent eller importør, skal have en registrering for lovligt at kunne sælge jeres produkter i Danmark.

Det digitale udbetalingssystem for skrotningsgodtgørelse (DUS)

Systemet hvor borgere og virksomheder kan få skrotpræmie for deres udtjente bil, kaldes mere mundret for DUS. Her kan bilejere finde godkendte autoophuggere, når deres bil skal skrottes. Det er også her du får udbetalt skrotpræmien på 2200 kr. DUS tilgås via borger.dk eller virk.dk.

Indberetning af miljøbehandling af biler (IMB)

Autoophuggere har deres eget indberetningssystem, som vi for letheds skyld kalder IMB. Hvis I er godkendt til demontering og ophugning af skrotbiler, er det her, I hvert år skal foretage den årlige indberetning af, hvordan skrotbilerne er miljøbehandlet. Indberetningen er fra og med 2023 flyttet over på virk.dk,

Kommuneregister hos DPA

Alle kommuner og visse kommunale affaldsselskaber har adgang til DPA’s kommuneregister over indsamlingssteder. Det har de fordi, det er kommunerne, der er ansvarlige for at etablere de indsamlingssteder, hvor borgere kan aflevere affald, og hvortil producentordningernes operatører skal aflevere opsamlingsenheder, som svarer til de 7 elektronikfraktioner + bærbare batterier.