Registrering og indberetning
Søg i registre

Tildelte indsamlingssteder

Producenter eller disses kollektive ordninger skal årligt indsamle en mængde udtjente bærbare batterier i forhold til deres markedsandel. De udtjente batterier skal afhentes på de indsamlingssteder, som kommunerne har registreret i DPA-Systems kommuneregister. 

Det er DPA-System som beregner og tildeler, hvor meget og på hvilke indsamlingssteder producentens kollektive ordning skal hente udtjente bærbare batterier.


Tildelingen af indsamlingssteder benævnes tildelingsordningen eller "skiftedag". Sidstnævnte udtryk bruges ofte af kommunerne, fordi de kan opleve at skifte producentordning og dermed den operatør, der afhenter de udtjente batterier på pladsen.

Skiftedag er 1. september

Tildelingen meldes ud hvert år i juni og træder i kraft 1. september. Det er muligt at følge nuværende og kommende tildeling på disse sider, som løbende bliver opdateret i tilfælde af rettelser og korrektioner.

Sidst redigeret: 26. september 2011
DPA-System  |  Vesterbrogade 6D,4.  |  DK-1780 København V  |  Tel: (+45) 3377 9191  |  Fax: (+45) 3377 9100  |  info@dpa-system.dk  | CVR: 2902 8842