Slutbrugeren kan oftest aflevere udtjente industribatterier og -akkumulatorer til producenten/ importøren. Hvis slutbrugeren ikke kan eller ønsker dette, skal han henvende sig til kommunen, som herefter er ansvarlig for at anvise, hvor han kan aflevere industribatterierne.
Distributører af industribatterier kan ligeledes tage udtjente industribatterier tilbage. Hvis de gør det, skal disse afleveres til ordninger oprettet af producenter/importører eller følge kommunens anvisning.